Åbent kaffefællesskab i Mosbjerg

0
Dagli’ Brugsen havde inviteret til ”Åbent Kaffefællesskab” på torvet i Mosbjerg. Der blev budt på 17 forskellige kager fra brugsens eget bageri samt kaffe, te, sodavand, og det hele var ganske gratis. Foto: Niels Helver
Der sker hele tiden noget nyt i Mosbjerg. Forrige lørdag havde Dagli’ Brugsen i Mosbjerg for første gang inviteret til “Åbent Kaffefællesskab”, hvor borgerne kunne spise al den kage og drikke al den kaffe de lystede, og det var ganske gratis.

Det var brugsens bestyrelse, der sammen med uddeler Karen Pedersen, gerne ville gøre en ekstra indsats for fællesskabet i Mosbjerg.

– Det er vigtigt for sammenholdet, at vi laver sådanne arrangementer, hvor vi kan mødes og hygge os i godt socialt fællesskab. Det styrker den lokale samhørighed, og på den måde er vi alle klar til at løfte i flok til andre opgaver som eksempelvis den store Børnefestival lørdag den 16. juni, fortæller formanden for bestyrelsen Annette Petri.

På Mosbjerg Torv var der opsat et stort telt og dækket op til 100 personer. Der var kagebord med 17 forskellige kager fra brugsens eget bageri samt kaffe, te, isvand og sodavand. Ude på torvet var der marked med salg af blomster fra PMU’s Væksthus i Tolne og et stort frugtmarked med blandt andet friske jordbær. Der var også restmarked fra brugsens lager med mange gode tilbud.

Borgerne tog godt imod det nye initiativ og i løbet af eftermiddagen blev alle 100 pladser i teltet benyttet, og der blev spist kager og drukket kaffe i spandevis.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close