Ærefuld 4. plads: Sindal-spillere i landsfinale

0
Jesper Holmberg (46,88), Michael Fischer (20,32), Casper Caspersen (14,48) og Jens Kallehauge (20,25) blev henvist til fjerdepladsen ved Landsfinalen for 3. division i keglebillard.
SBK´s førstehold i keglebillard har i weekenden 21. – 22. april deltaget i Landsfinalen for 3. divisionshold. Finalen blev afviklet i Greve.

Deltagerne i Landsfinalen var: Greve, Ikast, Friheden og Sindal.

I den første kamp mod Greve blev der kæmpet bravt for sagen fra alle mand.

Casper Caspersen og Jesper Holmberg var således godt med langt hen af vejen. I slutfasen måtte de dog begge se modstanderen trille forbi, og derved snuppe en lille sejr.

Michael Fischer og Jens Kallehauge tog straks fra start teten. Med god koncentration og fin spilforståelse udbyggede de begge føringen. Sluttelig kunne de således trille meget sikre sejre i hus.

Denne holdmatch sluttede således uafgjort 4-4.

Ikast besejrede efterfølgende Friheden fra Hvidovre med 6-2.

I den følgende kamp mod Ikast havde holdet det anderledes svært. Chancer var der masser af, men da marginalerne drillede en smule, blev det desværre hurtigt op ad bakke. Jens var således ene om at holde fanen højt. Således hjemførte han holdets enlige sejr.

Med dette nederlag på 2-6, hvor Greve samtidig besejrede Friheden med 6-2, var holdets rolle i dansen om guldkalven således udspillet allerede efter lørdagens spillerunder.

Søndag morgen var man således klar til at genoptage Landsfinalen. Her var modstanderen Friheden. Vinderen af dette opgør ville snuppe bronzemedaljerne

Jesper var her rigtig i stødet, og ganske ubesværet trillede han en meget flot sejr i hus. De øvrige kunne dog ikke følge trop, og således blev det til et samlet nederlag på 2-6.

Ikast sluttede af med en sikker sejr på 6-2 mod Greve.

Disse resultater gav følgende slutstilling:

1. Ikast (26,44: 6 point

2. Greve (23,86) 3 point

3. Friheden (23,23) 2 point

4. Sindal (21,50) 1 point

– Efter en rigtig god serie, hvor ikke alt ligefrem gik op i en højere enhed, måtte holdet således se sig henvist til en ærefuld fjerdeplads ved Landsfinalen, konstaterer SBK’s referent.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close