Et flot indsamlings resultat i Sindal

0
Anne Gaden samlede ind i Astrup sammen med børnene Laura, Freja og Agnes på 8 måneder. Tilsammen fik de 1.518,50 i bøtterne. Foto: Niels Helver

I søndags blev der samlet ind til Kræftens Bekæmpelse i hele landet således også i Sindal. Her var 52 frivillige ude med indsamlingsbøtterne og gik fra dør til dør overalt i den gamle kommunes område.

Resultatet blev over al forventning. Der blev indsamlet 52.685,50, heraf kommer de 4.550,00 fra folk, der betalte med MobilePay, da de ikke havde kontanter på sig. Kræftens Bekæmpelse i Sindal er stolte over resultatet, selvom beløbet er lidt mindre end i 2017.

Resultatet fordeler sig med 15.063,00 indsamlet i Sindal, 1.518,50 i Astrup, 7.811,50 i Hørmested, 6.063,50 i Lendum, 6.360,50 i Ugilt og Lørslev, 7.352,00 i Mosbjerg og 3.966,50 i Tolne. Hertil skal lægges de 4.550,00 fra MobilePay indbetalinger. Disse er kun registreret for Sindal samlet og ikke delt ud på de enkelte sogne.

Optællingen af de mange penge gik let og smertefrit. Sparekassen Vendsyssel i Sindal havde nemlig været så venlige at åbne banken, så indsamlerne kunne gå direkte til kassen og få talt indholdet i bøtterne op. Mens indsamlerne ventede på resultatet, var der hyggesnak og erfaringsudveksling over en kop kaffe og småkager.

På landsplan var der 25.000 frivillige ude i det gode vejr og samle ind, og de fik 32,4 millioner i bøtterne, hvilket er lidt mindre end sidste år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close