Fakta-kunder får velkomst rabat i SuperBrugsen

0
Uddeler Simon Rødkjær oplyser at SuperBrugsen giver ekstra rabat til Fakta kunder. Billedet er fra årsmødet, hvor han fortæller om sig selv og aflægger beretning.Arkivfoto: Niels Helver
Når Fakta Sindal lukker, vil butikkens søster-kæde, SuperBrugsen, byde kunderne velkommen med et særligt tilbud.

Det oplyser uddeler Simon Rødkjær.

Fra 22. maj til 3. juni kan de få 20 procent rabat på deres køb i SuperBrugsen i Nørregade. Det gælder alle de kunder, der handler i den gamle Fakta-butik mellem den 15. og 21. maj. De får udleveret en voucher/rabatkupon, som de kan indløse til et køb i SuperBrugsen.

Coop-medlemmer, der har handlet jævnligt i den gamle Fakta-butik og har sagt ja til at få kædemails fra Coop, vil også få voucheren tilsendt via mail.

– Men det er ikke det eneste som SuperBrugsen gør, for at Fakta-kunderne skal føle sig velkomne, fortæller Simon Rødkjær.

I løbet af de seneste måneder har SuperBrugsen sat priserne ned på ca. 900 af de mest købte dagligvarer, så de sælges til Fast Lav Pris, der matcher discountbutikkerne.

– Vi håber, at mange af Faktas kunder vil opleve, at de udover vores større udvalg og gode service også har lavere priser, end de tidligere har været vant til, siger han.

Det store Fast Lav Pris program omfatter alle varegrupper fra rugbrød til vaskepulver, og de nye lave priser gælder alle årets 365 dage.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close