Ildsjæle stadig tændt i Hørmested

0
Privatfotos
For godt en halv snes år siden var der krisestemning i idrætslivet i Hørmested, men landsbyens idrætsforening er fortsat i live og nu med et bredt udvalg af aktiviteter.

Således står Hørmested Idrætsforening bag en lokal ungdomsklub.

– Idrætsforeningen er en lille forening, hvor fællesskabet er i fokus. Vi har en ungdomsklub hver 14 dag for børn i alderen fra bh. klasse til de ældste vi har. På tiden er det 5. kl. Alle er velkommen uanset, hvor man bor henne og hvor gammel man er, hvis man har lyst til og være en del af klubben, fortæller formanden Marianne Jennet Mogensen og fortsætter:

– Vi har f.eks. overnattet i Farm Fun i Ålbæk de sidste mange år, to overnatninger, været nede og skøjte, været oppe og bowle, haft førstehjælp, alm. klubaftener med spil, udendørsaktiviteter osv. osv. Hvis der skulle være nogen, som har lyst til at komme i klubben kan man rette henvendelse til mig på tlf. 51985558 for yderligere information.

Foreningen har fortsat fodbold på programmet.

– Lørdag den 23. juni havde Hørmested Idrætsforening gadefodbold/firmafodbold. Der blev kæmpet bravt fra alles side, store som små var med. På alle hold er det børn og voksne som er blandet. Hold Moien vandt fodboldturneringen, oplyser formanden.

Den dag blev sluttet af med høvdingebold, kaffe og kage.

Om foreningens øvrige aktiviteter fortæller Marianne Jennet Mogensen:

– Hørmested Idrætsforening er også på Facebook, hvor der slås store og små nyheder op, når der sker noget i foreningen.

Idrætsforeningen har i samarbejde med byens andre foreninger også stadig Hørmested aften, det er to gange om året, hvor alle er velkommen til og komme ud og være med til fællesspisning og derefter kan man gå rundt i lokalerne og se de forskellige udstillere, der kan være glaskunst, håndarbejde, nogen med Honning, nogen med massage osv. Osv. Hørmested aftenerne bliver holdt på Sindal Privatskole. Foreningerne i byen skiftes til at stå i køkkenet og lave mad til alle som kommer, det hele bliver holdt med favorable priser så alle kan være med.

Idrætsforeningen har også et U10 pigehold, de har efterhånden spillet sammen i en del år nu, de får meget sjov ud af at være sammen, de klarer sig meget godt til kampene og giver sig alle fuldt ud.

Idrætsforeningen har et samarbejde i gang med borgerforeningen, hvor de bruger huset når de afholder deres bankospil i efteråret, efter Hørmested forsamlingshus ikke er til længere.

– Hørmested idrætsforening kan godt mærke konkurrencen fra de større klubber, men vi håber vi kan overleve på at vi er en lille lokal klub, hvor alle kender alle, der er plads til enhver, der bliver måske lidt mere tid til den enkelte, når der ikke er så mange. Vi fortsætter så længe børn og voksne vil komme i klubben, slutter hun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close