Ligsyn: Det var Preben, der blev fundet

0
Arkivfoto: Daniel Bygballe
SINDAL: Lidt over tre måneders uvished er nu slut for de pårørende til den 83-årige Preben Enhard, som 13. januar forsvandt fra plejehjemmet Vendelbocenteret i Sindal.

Lokalpolitiet i Hjørring er færdige med at undersøge det lig, som fredag aften blev fundet i Uggerby Å af en forbipasserende, som gik i området ved Tyrsigvej i Sindal.

– Vi har identificeret Preben Enhard, og underrettet de pårørende. Vi kan også konkludere, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, fortæller politiassistent Søren Bach fra Lokalpoliti i Hjørring.

Preben Enhard var dement, og var i aflastning på plejehjemmet i Sindal, da han forsvandt. Politi, Hjemmeværnet og frivillige ledte efter Preben Enhard – i blandt andet Uggerby Å, hvor man den 23. januar fandt hans ene sko.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close