Ny kunstudstilling i Gøgsigs Pakhus

0
Inger-Lis Jensen og de øvrige fra Soldalens Kunstnergrupper glæder sig til at præsentere en ny og spændende kunstudstilling i Gøgsigs Pakhus nu på fredag, lørdag og søndag. Foto: Niels Helver
For 13. gang afholder Soldalens Kunstnergruppe udstilling i Gøgsigs Pakhus med spændende kunst og kunsthåndværk. Udstillingen åbner på fredag den 10. august klokken 11.00, og på lørdag klokken 13.00 er der fernisering, hvor Peter Duetoft holder åbningstalen. Søndag den 12. august er sidste åbningsdag. Der er åbent alle dage fra klokken 11 – 17.

I år udstiller Kirsten Midtgaard med akvarel og malerier, Bodil Juul med malerier, Ulla Præstholm med strik og smykker, Rita Anderson med malerier, Birgith Kristensen med smykker og malerier, Annette Jægeø med malerier, Conny Thomsen med malerier og kort og udstillingens koordinator Inger-Lis Jensen med malerier, strik og syning. De mange kunstværker bliver præsenteret rundt i Pakhusets tre etager.

– De besøgende kan glæde sig til at opleve en ny, spændende og alsidig udstilling, der i år omfatter malerier, smykker, strik og syning. Alle er velkommen, og der er selvfølgelig gratis adgang, fortæller Inger-Lis Jensen.

Da flere af kunstnerne til stede i den kommende weekend, er det muligt at få en god dialog omkring den udstillede kunst.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close