Tilbud: Nye vandreture med stigruppe

0
På turen i klitplantagen, vil deltagerne blandt andet opleve et af de mange orkidesteder i plantagens vestkant. Vandreturen er på cirka 3,5 km ad letgående stier. Privatfoto
Nu tager Stigruppen Bjergby-Mygdal hul på sidste del af sommersæsonens traveture. Den første tur er tirsdag den 14. august, hvor der vandres i Tornby Klitplantage med Bent Skjoldborg og Gro Glans som guider. På turen passerer gruppen blandt andet Yxengård. Mødestedet er P-pladsen midt i skoven, Rævskærvej, Tornby. Deltagerne mødes både på denne og den sidste tur klokken 19.00.

Den anden og sidste tur er den 21. august, og denne gang er vandringen i skovene omkring Baggesvogn Gods. Her vil naturvejleder Jakob Kofoed gå forrest og undervejs fortælle om skovens natur og dyreliv. Han vil også fortælle Baggesvogn Gods spændende historie. Mødestedet er Baggesvogn, Baggesvognsvej 499, Sindal. Som afslutning på vandreturene nyder deltagerne den medbragte kaffe og kage.

Traveturene er for alle, det eneste krav der er, at deltagerne husker godt fodtøj og påklædning efter vejret samt godt humør. Turene arrangeres af Stigruppen i samarbejde med Landsbyrådet og Borgerforeningerne i Bjergby og Mygdal.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close