Tøseaften med Titanic i biffen

0
Hjørring BioCenter inviterer fredag 20. april til tøseaften med repremiere på filmen Titanic samt bobler og tapas. PR-foto
Hjørring BioCenter fejrer sammen med Hjørring Handel kvindeuge med tøseaften, og aftenen frister med bobler, tapas og 20 års jubilæumspremiere på Titanic.

Aftenen er fredag 20. april klokken 19, og billetterne koster 150 kroner.

– Vi viser den særskilte forestilling i forbindelse med kvindeugen. Så kom med kollegaer, veninder, kusiner, mor eller mormor og få en skøn aften, lyder opfordringen fra direktør Benny Bruun i Hjørring BioCenter.

Filmen Titanic vandt 11 Oscars, og er den næstmest indtjenende film i verdenshistorien kun overgået af James Camerons egen ’Avatar’ fra 2009. Filmen fik amerikansk biografpremiere 19. december 1997, og dermed har storfilmen lige fyldt 20 år og får nu dansk repremiere.

Skibet Titanic begynder sin jomfrurejse fra Southampton den 10. april 1912. Alle samfundslag er repræsenteret på det synkefrie skib fra den unge og kække Jack Dawson, der har vundet sin billet i et spil kort, til den elegante og reserverede Rose DeWitt Bukater, der rejser på 1. klasse med sin rige familie.

Det uundgåelige møde mellem de to modpoler ender med ægte kærlighed, imens skibet langsomt men sikkert nærmer sig det skæbnesvangre isbjerg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close