Sindal Dragons var vært for et Kidzliga stævne for 4-11 årige

SINDAL: Sindal idrætsforenings floorballafdeling Sindal Dragons var søndag arrangør af floorball Kidzliga-stævne for spillere fra 4 – 11 år.

Der blev spillet masser af floorball på 3 små baner næsten non-stop fra kl. 9 – 15.30. Floorballspillerne kom fra klubber i hele Nordjylland, så der var propfyldt med børn og forældre hele dagen i Sindal hallen.

Julemanden kiggede også forbi Sindal hallen og havde en travl dag med deltagelse i indløb, uddeling af julegodter og til sidst overrækkelse af medaljer til alle floorballspillerne.

Det er andet år i træk, der bliver afviklet Kidzliga-stævne første weekend i december i Sindal hallen og det var en kæmpe succes. Så Sindal Dragons glæder sig allerede til afholdelse af Kidzliga-stævne igen næste år i december.

- Sindal Dragons er godt i gang med sin anden floorballsæson og det er lykkes at få flere børn og motionister til at spille floorball i denne sæson i forhold til første sæson. Medlemstallet er næsten blevet fordoblet fra 45 til 85 floorballspillere. Så det går rigtigt godt, udtaler formand for Sindal Dragons formand Jan Olesen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...