SINDAL: Sindal BK i 2. division er sikker på minimum en tredjeplads.

Holdet har på udebane spillet mod Ikast. Resultatet blev uafgjort 4-4, hvorved holdet fortsat er på tredjepladsen.

Michael Fischer (18,23) tog del i et meget spændende opgør. Desværre var han ikke helt skarp, når afgørende muligheder bød sig. Langt henne i opgøret fulgte han trods dette rigtig godt med. Da afgørelsen nærmede sig slap kræfterne imidlertid op, og således måtte han sluttelig indkassere et klart nederlag.

Jens Kallehauge (37,50) strøg målrettet ud af startboksen. Hurtigt satte han sig solidt på opgøret, hvorved et meget stort forspring blev etableret. Han holdt skruen i vandet og tonsede bare der ud af. Sluttelig blev den særdeles flotte indsats da også omsat til en tårnhøj sejr.

Joakim Nielsen (54,54) lyste fra start af god energi og dermed spillelyst. Modstanderen hoppede med på vognen, og således blev opgøret særdeles velspillet og samtidig uhyggelig spændende. Han havde dog hele tiden en fod foran. Herved kontrollerede han slagets gang. I den afgørende fase satte han yderligere trumf på. Således kunne han sluttelig trille en meget sikker sejr i hus.

Jesper Holmberg (39,33) blev sat under hårdt pres allerede i startområdet. Han bed dog rigtig godt fra sig. Herved udviklede dysten sig i en uhyggelig spændende retning. Små skiftende føringer var der konstant. Det tætte følgeskab holdt sig således helt hen i målområdet. Da han manglede sølle 10 point lavede han desværre et mindre kiks. Sluttelig betød det, at han måtte indkassere et noget unødvendigt nederlag.

Resultaterne i denne spillerunde lavede ingen forskydninger for top tre holdene.

Asaa er en suveræn kredsvinder, mens Spjald og SBK stadig fører en indbyrdes kamp om andenpladsen.

Holdene nedenunder på pladserne fire til syv er alle fedtet ind i kampen om at undgå nedrykning. Kun BK Fluen, Århus, på ottendepladsen, er allerede nedrykningsdømt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...