SINDAL: Serie 3 hold 1 har på udebane spillet mod Asaa 2. Resultatet blev uafgjort 4-4.

Karsten Brath (4,00) blev fra start sat under pres. Efter bedste evne forsøgte han at hænge på. Det lykkedes ikke helt, så i slutfasen måtte han desværre slippe grebet. Således endte det med et stort nederlag.

Frank Pedersen (4,50) kom frisk ud på banen. Herved tankede han godt med selvtillig. Dette fik spillet til at glide nemt. Sluttelig kunne han trille en sikker sejr i hus,

Egon Jørgensen (4,04) var ikke helt oppe i gear. Herved udviklede spillet sig i en meget spændende retning. På opløbssiden var der stadig dømt parløb. Ved målstregen snublede han desværre. Det kom til at koste, idet han sluttelig måtte se sig distanceret med mindst mulig margin.

Poul Erik Thomsen (5,17) leverede en hæderlig indsats. Modstanderen kopierede, hvorved opgøret blev meget tæt. På opløbssiden fik han dog held til at slå det afgørende hul. Således kunne han hive en meget smal sejr i land.

Old boys hold 1 har på udebane spillet mod Asaa 1. Resultatet blev en meget sikker sejr på 8-0,

Med sejren klamrer holdet sig til førergruppen. Hele tre hold topper rækken med hver 10 point. Den øjeblikkelige førsteplads indtages således med udgangspunkt i bedste individuelle score.

Fri carambole hold 2 har på udebane spillet mod Tårs 2. Resultatet blev noget skuffende kun uafgjort 2-2.

Bo Engmann (1,09) kom frisk ud på banen. Hurtigt havde han således sat sig på spillet. Stille og roligt kunne han således trille en meget sikker sejr i hus.

Casper B. Caspersen (0.57) kom meget skidt fra start. Modstanderen kløede på, og således blev det hurtigt op ad bakke. Han kom sig aldrig over dette raid, og således måtte han, efter en meget ringe indsats, sluttelig se sig distanceret med flere længder.

Det uventede pointtab piller ikke ved den øjeblikkelige førsteplads i kredsen, men det gør så meget at SBK hold 1 og Tårs 1 fortsat er med hvor det sner.

Fri carambole hold 3 har på udenane spillet mod Tårs 1. Resultatet, efter en meget flot spillet kamp, blev uafgjort 2-2.

Joakim Nielsen (2,53) fandt straks fra start det meget flotte spil frem. Modstanderen havde ikke den fornødne kapacitet til at matche dette raid.

Med dyb koncentration og et højt anlagt spil, så man derfor reelt kun en spiller på banen. En kanon stor sejr blev således essensen af den glimrende indsats.

Ulf Gorm Nilsson (0.50) ville det så gerne. Han blev dog hurtigt spillet langt agter ud. Marginal spillet kom aldrig i gang, hvilket bragte mere usikkerhed ind i dessin valget. Lidt kosmetik blev det til, men forhindre et meget klart nederlag kunne han dog ikke.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...