Hørmested Menighedsråd orienterer om kirkens fremtid og der er underholdning med Tolne-Mosbjerg Koret

HØRNESTED: Onsdag den 20. november inviterer Hørmested Menighedsråd til en aften med orienteringer om kirkens fremtid samt underholdning med Tolne-Mosbjerg Koret. Aftenen begynder klokken 18, efter Menighedsrådet har haft det sidste konstituerende møde inden, der skal være nyvalg til næste år.

Der bliver orienteret om tankerne for fremtidens kirkegård i Hørmested, og her er Menighedsrådet meget modtagelige for ideer og synspunkter. Der vil også blive fortalt om kirkens aktiviteter i det forløbne år. Det kommende menighedsrådsvalg efter de nye regler bliver også berørt.

Efter orienteringerne fortsætter aftenen med fortællinger og sange af digterpræsten Steen Steensen Blicher, hvor Tolne-Mosbjerg Koret under ledelse af Karen Marie Andersen medvirker.

Aftenen afrundes med kaffe og lidt godt til maven. Alle er meget velkommen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...