Elever i 3. klasse på skolerne i det nye storpastorat område, herunder Lendum Skole, får formentlig senere et tilbud om at blive børnekonfirmand. Arkivfoto: Bente Poder

Menighedsråd i fem sogne er allerede i dialog med lokale skoler om tilbud til 3. kl. elever i foråret 2019

LENDUM: Menighedsrådene i de fem sogne Lendum, Hørmested, Tolne-Mosbjerg og Ugilt har planer om at tilbyde 3. kl. elever i området at blive børnekonfirmander i foråret 2019.

Der er allerede ifølge det seneste kirkeblad for det nye storpastorat en dialog i gang med skolerne.

- Sognene har indgået et nyt samarbejde om at styrke kirkelivet midt i Vendsyssel. Vi er allerede godt i gang, og arbejdet for børn og unge har meget høj prioritet, så vi regner med at indbyde alle børn i 3. klasse til at være børnekonfirmander. Inden juleferien håber vi at være klar med indbydelser og programmer.

Det er elever og forældre i 3. klasse på Lendum Skole, Sindal Privatskole, Vendsyssel Friskole og Lørslev Friskole, som menighedsrådene henvender sig til nu med initiativet.

- Vi vil gøre vores bedste for at indrette os efter ringetider og skolebusser, så børnene kan komme sikkert frem og tilbage. Vi håber alle har lyst til at være med, afslutter de henvendelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...