Efterårsferie er hyggetid for mange familier og bibliotekerne byder på arrangementer for både små og store børn

KOMMUNEN: Efterårsferie er hyggetid for mange familier og bibliotekerne byder på arrangementer for både små og store børn. Mandag den 14.10 tager sangerinden Anne Møller guitaren fremog inviterer de mindste til en musikalsk hyggestund på Sindal Bibliotek. Samme dag kan de lidt ældre møde den fantasifulde Freddy Opfinder på Hjørring Bibliotek med ikke mindre end en live præsentation af Freddys nyeste opfindelse -”Suttevaskemaskinen”. Det er tale om et musikalsk fortælleshow med forfatteren Mikkel Nordin Frost.

Tirsdag skal der jagtes monstre i Hirtshals, når monsterbeskytteren Moster Meta kommer forbi og øser ud af sin viden om monstre. Børnene kan også bygge helt særlige monsterkikkerter og hjælpe Moster Meta med at opsnuse monstre rundt om på biblioteket. Måske skal monstrene med monsterpensionatindehaver Meta hjem?

Ugen sluttes af på biblioteket i Løkken, hvor børn og voksne undersøger, hvad der egentlig gemmer sig inde i sådan en computer.

Læs mere om tilmelding, tidspunkter og aldersgrupper på www.hjbib.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...