Kat forsvandt fra transportkasse efter indgreb på Sindal Dyrehospital

SINDAL: En vildfaren kat ved navn Herbert er stukket af fra sin ejer Maria Luise Horn. Det skete i onsdags på parkeringspladsen ved Sindal Dyrehospital på Gutenbergvej. Maria håber, hvis der er nogen, der ser Herbert, at de vil ringe til hende på telefon 29 70 83 16 og fortælle, hvor Herbert er. Herbert er en almindelig sort/hvid huskat af almindelig størrelse.

Maria Luise Horn havde besluttet, at Herbert skulle øremærkes og kastreres, og derfor blev han i tirsdags indlagt på Sindal Dyrehospital, så indgrebet kunne foretages. Da Maria hentede Herbert dagen efter, var transportkassen åbenbart ikke ordentligt lukket, så det lykkedes Herbert at bryde ud af kassen, inden Maria fik ham placeret i bilen. Herbert løb i nordlig retning, og det lykkedes desværre ikke Maria at fange ham.

Maria og venner har ledt og ledt i området omkring dyrehospitalet og i den nærmeste omegn, men de har endnu ikke fundet Herbert. Derfor håber de, at de der færdes til daglig i området samt beboerne på Gaden vil holde øje med en vildfaren kart og ringe til Maria, hvis den ses.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...