Kræftforening inviterer til aften om hvordan man kan støtte immunforsvaret

SINDAL: Kræftforeningen Tidslerne er en forening for nysgerrige, aktive cancerpatienter og folk, som interesserer sig for sundhed generelt. Kræftforeningens kreds i Nordjylland har i foråret flere foredrag på Sindal Bibliotek, hvoraf det første foregår mandag den 18. marts kl. 18.30 til kl. 21.00, hvor homøopat, sygeplejerske, healer mm Mie Thorsen kommer til en aften med overskriften: En aften med homøopatiske lægemidler.

”Er du ramt af en sygdom, ønsker du at forebygge sygdomme eller får du ofte bivirkninger af gængs medicin; så får du denne aften en spændende mulighed for at blive klogere på, hvordan du støtter immunforsvaret naturligt for at opretholde en sund krop”, lyder det i foromtalen fra foreningen, der har planlagt yderligere to møder på Sindal Bibliotek i april og maj måned.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...