Opstartsmøde i arbejdsgrupperne onsdag 4. december om Naturpark Tolne

TOLNE: Ved indvielsen af Naturpark Tolne den 12. oktober efterlyste Hjørring Kommune folk, der kunne være interesserede i at deltage i den videre udvikling af naturparken. Interessen har været stor og der er allerede over 20 tilmeldte.

- Nu inviterer vi til opstartsmøde i arbejdsgrupperne onsdag den 4. december klokken 19 i Tolne Skovpavillon, oplyser biolog Laus Gro-Nielsen og udviklingskonsulent Helle Lyngbak fra Hjørring Kommune.

- På mødet vil vi afklare, hvilke arbejdsgrupper, der skal i gang med arbejdet nu, og hvilke, der eventuelt skal vente lidt. Samtidig vil vi gå nærmere ind i, hvad der skal arbejdes med i de enkelte grupper, og hvordan grupperne skal fungere.

Det er intentionen, at grupperne skal forankres lokalt, og at gruppernes arbejde tager afsæt i naturparkplanen, men samtidig afspejler lokale ønsker og idéer til udviklingen i området.

- Målet for aftenens møde er, at vi går hjem med en fælles forståelse af, hvem, der gør hvad hvornår, så vi i fællesskab kommer rigtig godt i gang med indsatsen i Naturpark Tolne.

Man er velkommen til at invitere andre interesserede med til mødet, hvis man kender nogen, der gerne vil være med.

- Vi glæder os til at byde alle interesserede velkommen og komme i gang med arbejdet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...