Skovfoged Helene Overby og vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen viser rundt og fortæller om de mange projekter i Slotved Skov

SLOTVED: Torsdag aften den 12. september klokken 19 inviterer Naturstyrelsen alle interesserede på en guidet tur i Slotved Skov med fokus på de nye skovrejsningsprojekter.

Skovfoged Helene Overby og vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen viser rundt og fortæller om de mange projekter i Slotved Skov og i det øvrige Danmark. Mødestedet er Hovedparkeringspladsen i Slotved Skov.

Skovrejsning i Slotved Skov sker i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Hjørring Kommune. På det opkøbte område er der sket en udvidelse af den eksisterende dyrehave og der tilplantes med træer og buske, som bliver en del af det samlede landskabsbillede omkring Slotved. Der er også etableret flere nye søer i det bakkede landskab, og afmærkede vandreruter i området er etableret. Helene Overby og Mogens Sonne Hansen fortæller også om fremtidige projekter.

Alle er velkommen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...