Claus Flyvbjerg er tilbage og forpagter Høk-Ei sammen med Carina Bolander

TOLNE: Hók-éi (Høk-ei) der betyder ryk ind på vendelbomål, og kan enten betyde ”ryk dig lidt” eller måske som det var tilfældet ved åbningsreceptionen lørdag 5. oktober, hvor et kæmpe ryk-ind af gæster fyldte de ny renoverede lokaler i den gamle bodega.

Claus Flyvbjerg åbnede første gang bodegaen i 2010, sammen med makkeren Nicki. Et par år efter, den 1. juli 2012, overtog Tina og Henrik Jensen Høk-Ei i Tolne, og drev det i mange år.

Men nu er Claus Flyvbjerg så tilbage igen, og forpagter denne gang Høk-Ei sammen med Carina Bolander.

Hók-éi version 2,0 er genåbnet i håb om mere liv i Tolne. Tolne er et sted folk gerne vil besøge, men problemet er ofte hvordan de kommer hjem igen. Det så gæsterne denne lørdag eftermiddag dog ikke ud til at bekymre sig om, måske fordi toget går lige til døren.

Høk-ei er et sted, hvor mange lokale mødes til hygge og mindre private begivenheder, eller til en fredags øl, hvor man lige kan få snakket om ugen der gik, forklarer Carina Bolander.

De nye forpagtere havde ikke meget tid til, at snakke, da de skulle sørge for at ingen af de mange gæster tørstede, og der blev langet pølser over disken i dagens anledning.

Kl. 21 gik Caspersen, Sørig & Binderup underholdt gæsterne med country , rockn roll og blues, så der var råhygge på 1. klasse, fuldstændig i Claus og Carina, og i de mange gæsters ånd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...