Foredrag i netværkscafé om støtte til småbørns-familier

SÆSING: Onsdag 13. november fra 10.30 - 13.00 kommer koordinator Anni Melgaard i netværkscafeen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, og fortæller om Homestart

Home-Start Familiekontakt er en håndsrækning til familier, hvor der er mindst et barn, som endnu ikke er begyndt i skolen.

Home-Start tilbyder småbørnsfamilier regelmæssig støtte, praktisk hjælp og venskabelig kontakt. Støtten foregår hovedsagelig hjemme hos familien og har som formål at forebygge kriser og opbrud ved at sætte tidligt ind.

HOME-START støtter familier med mindst ét barn i førskolealderen, som oplever at de har problemer, som truer med at få deres hverdag til at vælte.

Familierne bliver tilbudt medmenneskelig, praktisk støtte, men ikke økonomisk hjælp – af frivillige, som besøger dem et par timer en gang om ugen så længe, familien har brug for det – ofte et halvt til et helt år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...