LENDUM: Sidste fredag og lørdag var der hyggelig sommerfest på sportspladsen ved Lendum Hallen. Det begyndte med fællesspisning fredag aften, hvor der var fyret op i grillen til den medbragte mad. Herefter var der børnedisco i Hallen, og for de voksne spillede Jesper Daarbak op til hygge i teltet.

Lørdagens festligheder blev indledt med gratis rundstykker og kaffe samtidig med, der var indvejning til det store havetraktortræk. På sportspladsen var der flere forskellige aktiviteter som stor tombola med 200 sponsorerede gevinster, Gorms store sørøverskibshoppeborg med kanoner, loppemarked for børn og voksne, racerbiler fra CK Motorsport, sæbebobleværksted, knap en øl op med en minigraver og meget andet.

Paradis Hundetræningscenter gav en forrygende opvisning i agility, og publikum kunne prøve banen med deres egne hunde. Stjarnar Hestar fra Rosengården havde travlt med at tilbyder rideture til børnene.

Sommerfesten blev afrundet med helstegt pattegris fra Tårs Slagtehus, og DJ Carsten Møller vendte plader lige indtil klokken to om natten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...