Der mangler stadig nogle ting på Soltorvet i Lendum, men oppinden på soluret er formentlig på plads, når torvet indvies sidst i november. Privatfoto

LENDUM: Lendum Kultur og Borgerhus har flere godter tilbage i posen af aktiviteter til resten af året.

Bymidten i Lendum - det flotte Soltorv - skal snart indvies, og den begivenhed arrangeres sammen med kommunen og Kunstudvalget søndag den 25. november.

Det er samtidig med at juletræet tændes af julemanden og der serveres gratis gløgg, kakao og æbleskiver i dagens anledning.

Søndag den 9. december er der juletræsfest, som starter i kirken med en kort gudstjeneste kl. 14.00 for alle som har lyst til at være med og derefter fortsætter man op i kulturhuset, hvor der er eftermiddagskaffe. Alle kan deltage i julehyggen med Julle og Ruth, som kommer og leger, laver ballondyr og danser sammen med børn og voksne om træet, blot skal billetter bestilles hos Niels en uges tid før, da der kl. 17.00 er aftensmad som består af flæskesteg m. tilbehør samt ris ála mande med mandelgaver til dessert. Julle og Ruth vil slutte af med stille og rolig julehygge musik, medens børnene indtager deres godteposer.

Lørdag den 15. december kl. 18.00 er der julefrokost med Solvejs julemenu og DJ Carsten Møller sætter godt dansemusik på, så julesulet kan blive trimmet. Billetterne hertil bestilles også hos Niels, senest den 9. december.

I tilfælde af man stadig har trang til fornøjelser fristes der med et stort julebanko den 18. december kl. 19.00. Bemærk spillet starter en halv time før normalt, da der er ekstra sponsor gevinster. Denne aften er der gratis kaffe og æbleskiver til alle.

Lendum Kultur & Borgerhus håber at rigtig mane vil støtte op om arrangementerne og folk må gerne komme med forslag til bestyrelsen om andres koncert ønsker, arrangementer o. lign. Det er med at holde gang i det sociale fællesskab og få de mange nye tilflyttere inddraget, så bliver vores dejlige by meget mere levende og imødekommende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...