Sindals lokale kor, Sindalkoret, Sindal Brass Band samt Sindal Skoleorkester medvirker

SINDAL: Der er lagt vægt på julestemning og dejlig julemusik, når Sindals lokale kor, Sindalkoret, Sindal Brass Band samt Sindal Skoleorkester stemmer op den første mandag i december måned – d. 3. december kl. 19.30.

Tilhørerne vil kunne høre Sindalkoret synge et bredt udvalg af julens salmer og sange bl.a. : ”Her kommer Jesus dine små”, ”Glade jul” og ”Stjerne, på sø og strand” og Sindal Brass Band spiller ”Nu tændes tusind julelys”, We Wish You a Merry Christmas” ”Away in a Manger” og meget mere. Sindal Skoleorkester har både en afdeling, hvor de spiller selv og desuden et par numre sammen med Sindal Brass Band. Kristina Hansson dirigerer både kor og orkestre.

Præludiet spilles af organist Marianne H. Jakobsen med billedshow fra Betlehem.

Sognepræst Hanne V. Jørgensen uddeler Sindal Sogns Musiklegat. Ved årets koncerter er der nemlig blevet samlet et flot beløb ind til fordel for musiklegatet, som tilgodeser det frivillige musikliv i byen. Sidste år blev der således uddelt midler til cornetter til Sindal Skoleorkester og et sangkursus til Sindalkoret

Også ved julekoncerten, hvor der er fri entré, er der mulighed for at støtte musiklegatet ved at købe et trykt koncertprogram, som koster 25 kr.

Arrangør er Sindal Menighedsråd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...