HJØRRING: Gregory Hamilton Miller holder foredrag om japansk keramik og kultur onsdag 28. november klokken 19 – 21 på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring.

Både keramiker Noguchi Etsuji fra Japan og Gregory Miller fra Tolne udstiller, og deltagerne kan opleve denne specielle kunstnerdialog på Vendsyssel Kunstmuseum.

- Få et unikt indblik i aktuel udstilling og hvordan det er at samarbejde med en japansk kunstner, lyder opfordringen fra arrangørerne.

I hele samarbejdet har der været fokus på at bygge forståelse og tillid, samarbejde og finde ligheder og forskelle, og arbejde mod fælles mål og inspiration.

- Hør om hvordan samarbejdet blev til, og også involverede andre kunstnere i processen, f.eks K.H. Würtz i Horsens hvor Restaurant Noma bestiller deres stentøjs service. Det blev et fantastisk eventyr rundt i Japan med besøg hos Noguchis underviser i Karatsu.

- Vi afslutter med at tage en speciel tour omkring i udstillingen i Vendsyssel Kunstmuseum, hvor der vil være en dybdegående forklaring af arbejdsmetoderne og de æstetiske traditioner involveret i de udstillede værker.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem FOF Vendsyssel og Vendsyssel Kunstmuseum.

Billetter købes hos www.fof-vendsyssel.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...