HJØRRING: - Vi er en lille gruppe frivillige, der gennem Dansk Flygtningehjælps projekt ”Leg og læring”, og i samarbejde med Hjørring Kommune, har startet Hjørring Leg- & Læringsklub.

Det oplyser en af de frivillige Helle Jensen fra Hirtshals om det nye initiativ.

- Her vil vi lave aktiviteter med børn med flygtningebaggrund i alderen 6 - 12 år. Vi vil gennem samvær, kreativitet og aktiviteter hjælpe børnene, så de bliver dygtigere til at tale og læse dansk samt blive en del af et hyggeligt fællesskab med andre børn, fortæller hun.

Klubben kommer til at foregå om tirsdagen på Hjørring Bibliotek - første gang er d. 12. marts. Klubben starter kl. 16.00 og slutter kl. 17.45.

- Vi har informationsmøde onsdag d. 6. marts. Informationsmødet starter kl. 17.00 og slutter kl. 17.45, så tag dit barn i hånden og mød op på Hjørring Bibliotek - Vi glæder os til at se jer. I løbet af eftermiddagen serverer vi en lille forfriskning, oplyser Helle Jensen og slutter med en opfordring:

- Da vi er en nystartet klub, søger vi nye frivillige, så hvis du har tid, overskud og lyst hører vi gerne fra dig på mail hjorring.klub@gmail.com

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...