HJØRRING: Weekenden ser ud til at byde på sne, og Hjørring Kommunes Materielgård og de tilknyttede private vognmænd skulle være klar til at rykke ud, hvis det bliver nødvendigt.

Der er afsat 15,5 millioner kroner på budgettet til snerydning og glatførebekæmpelse i 2019, og man har netop taget hul på det nye budget.

- Vi havde et mindreforbrug sidste sæson, som var meget mild, men de overskydende penge er lagt tilbage i kommunekassen, fortæller ansvarlig for vintertjenesten i Hjørring Kommune, Lars Vandkjær.

Hvis der skulle komme rigtig meget sne i løbet af vinteren, kan budgettet til gengæld også hurtigt få ben at gå på.

Blot ét døgn med massivt snefald kan koste op imod én million kroner.

Budgettet til vintertjenesten dækker også saltning af kommunevejene.

Som tidligere år, at vejene delt op i fire kategorier i forhold hvor ofte de bliver ryddet. De små villaveje i byerne bliver fortsat ikke ryddet af kommunen, men de fleste grundejerforeninger har nu også deres eget vinterberedskab.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...