Vendsyssel Festival har 10 koncerter på programmet i uge 31

VENDSYSSEL: Vendsyssel Festival fortsætter og programmet for uge 31 - fra til fra 29. juli til 4. august byder på ti koncerter

Mandag 29. juli i Mygdal Kirke er der koncert med Henriette Jensen, saxofon og Tina Christiansen, orgel smukke toner af den norske komponist Edvard Grieg sammen med uddrag fra Modest Mussorgskijs berømte værk: “Udstillingsbilleder”.

Blokfløjtekvartetten ”In Consort” består af fire af Danmarks førende blokfløjtespillere. De kan høres tirsdag 30. juli i Frederikshavn Kirke og fremfører værker af Telemann, Pursell og en uropførelse af Thomas M. Kursch.

Børglum Klosterkirke danner tirsdag 30. juli rammerne for koncerten med Jonas Wiik, trompet og Flemming Dreisig, orgel. De fremfører værker af Telemann, Purcell, Lindberg og Bach.

Er du til stemningsfuld og virtuos guitarmusik, så byder Dorf Kirke, Dronninglund på guitarkoncert med Carsten Pedersen. Det foregår onsdag 31. juli i Dorf Kirke.

En virkelig stor oplevelse venter på Hjørring Gymnasium torsdag 1. august. Katrine Gislinge og den svenske strygekvartet Stenhammer Kvartetten indspillede i 2018 en meget rost cd med klaverkoncerter af Mozart. Ved koncerten 1. august spiller de Mozart klaverkoncert nr. 13 og nr. 12 – klaverkoncerter som ved koncerten spilles i et arrangement for strygekvartet og klaver.

Musica Ficta synger Italienske madrigaler i Sct. Catharinæ Kirke fredag 2. august. Musik af Monteverdi, Marenzio, Gesualdo og sågar et par danske komponister fra perioden. Musica Ficta dirigeres af Bo Holten.

Jutlandia Saxofonkvartet er et veletableret og særdeles aktivt dansk kammerensemble. De spiller lørdag 3. august i Voer Kirke, Dronninglund musik af bl.a. Rossini, Desenclos og Piazzolla

I årets efterhånden traditionelle sommerjazzkoncert i Astrup er der besøg af den svenske vokalkvartet Tetra. De fire stærke, sprudlende kvinder har udover deres konservatorieuddannelse, speciale i musik fra hver sin del af verden. Der venter en farverig, varm og livsglad oplevelse, når arabisk, caribisk, græsk og ikke mindst svensk folkemusik mødes i en finurlig blanding af kulturer. Det hele foregår lørdag 3. august i Astrup Kirke.

Søndag 4. august er der koncert på Den Gamle Station i Hirtshals. Her venter elektroakustisk folkemusik og improvisationer med et strejf af punk, blues og skæve rytmer sammen med nordisk folkemusik, egne kompositioner og hertil en uropførelse i anledning af Nordskærs fem års jubilæum. Ensemble Nordskær spiller både dybe og medrivende danserytmer. Kom og nyd elektroakustisk folkemusik og improvisationer med et strejf af punk, blues og skæve rytmer.

Søndag 4. august er der koncert på Det Gamle Rådhus i Nørresundby hvor Henrik Brrendstrup på cello fremfører værker af Bach, Eivind Buene, Sofia Gubaidulina og Hans Abrahamsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...