TOLNE: For de morgenfriske var Tolne og Omegns Borgerforening, vært ved kaffe og morgen komplet i Tolne Skovpavillon.

Omkring 350 morgenfriske gæster ankom kl. 9.30 til skovpavillionen for at nyde morgenkaffen, og den flotte udsigt over Tolnes grønne skov.

Det har tidligere været nødvendigt at holde den traditionelle komsammen pinsemorgen i Tolne Skovpavillon, over to omgange. Men i år var den nye staklade taget i brug, der var derfor plads til alle gæsterne på en gang, sådan vil det også være fremover.

Efter morgenkaffen har der været tradition for udendørs pinsegudstjeneste på festpladsen under de lysegrønne bøgetræer, men den havde sognepræst Lise Munk Petersen i år valgt at flytte til Tolne Kirke på grund af vejret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...