LØKKEN: Der skal jævnligt udvikles nye tilbud, så der er nyheder på hylderne til løbere, der vil udfordre sig selv.

Og der er da også et nyt løb under opsejling i form af en 14 kilometer lang udfordring mellem Lønstrup og Løkken.

Løbet, der er døbt Coastal run Day & Night, er udviklet i et samarbejde mellem Coast2Coast og VestEvent - det finder sted 23. marts i år.

- Kl 14 bliver det første hold sat i bus og fragtet til start. Sidste hold skal efter planen afsted senest 19. For alle gælder det at de bliver fragtet fra Løkken til Lønstrup i Landrover busser. I Lønstrup starter eventyret. Langs kysten skal der nu løbes hele vejen til Løkken igen, lyder det far arrangøren.

- Undervejs vil der dukke forhindringer op. Det kan være forhøjet vandstand, blæsevejr samt når mørket falder på og pandelamperne skal tændes, for at være sikker på hvor man løber. Ved ankomst Løkken venter sauna samt mad og drikke til de friske deltagere, tilføjes det.

Undervejs vil der være mulighed for at gøre stop ved en camp med bål og varme drikke i telte.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...