HØRMESTED: Borger og Sogneforeningen i Hørmested har fået sat 2 nye flotte skilte op. Det ene er ved Byens Plads på Vibevej og det andet ved anlægget.

Bestyrelsen i Borger og Sogneforeningen har de sidste 5 år arbejdet på, at få lavet et dejligt fællesområde for byens borgere, oplyser Lene Olesen fra foreningen.

Med støtte fra fx Landsby forum er der blevet lavet en dejlig plads med gynger, sandkasse, grillhytte, fodboldmål m.m. Nu har vi så fået sat et flot skilt op med pladsens navn. På det andet skilt ved anlægget, som er lige ved Hørmested Kirke, står der ’Martinus’ hjerte’.

Sidste år blev bestyrelsen bekendt med, at man i ’gamle’ dage kaldte anlægget for ’Martinus’ hjerte’. Martinus boede i Lille Volstrup og var med i Sognerådet for Hørmested fra 1933. Han var endda sognerådsformand for ca. 1937 - 1950. Martinus havde et stort ønske om, at få anlagt et fællesområde med sø, der hvor anlægget er i dag. De lykkedes ham og folk i byen kaldte anlægget for ’Martinus’ hjerte’.

Dette navn vil bestyrelsen gerne tage op igen og derfor er der blevet lavet et skilt, som står ved indgangen fra Hammerholtvej. Jeg håber, at I vil skrive om vores frivillige arbejde og flotte skilte i avisen eller på hjemmesiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...