Thomas Mølgård fortæller om et område, der er en etnisk og kulturel smeltedigel

ASTRUP: Tirsdag 27. november kl. 19.30 er der rejseforedrag i Astrup Forsamlingshus: Kom med Thomas Mølgård fra Linderum på en spændende cykeltur i grænselandet mellem de asiatiske og europæiske kulturer, som er kristendommens vugge. Armenien var det første land til at erklære sig kristent i år 301, og kort tid efter fulgte Georgien. Landene har derfor nogle af verdens ældste kirker og klostre.

Landenes kultur er påvirket af at være nabo til tre andre store kulturer, nemlig den persiske, tyrkiske og russiske. Det har gennem årene gjort området til en etnisk og kulturel smeltedigel.

Naturen i landene er mange steder storslået og uberørt med masser af muligheder for at slippe væk fra stress og jag. Man kan glæde sig til en fortælling om mødet med landene, befolkningen, historien og ikke mindst naturen.

Grundtvigsk Forum i Astrup står for arrangementet, og Astrup Menighedsråd er medarrangør. Alle er meget velkomne til at deltage. Der vil være kaffe på kanden, men man bedes selv medbringe brød til kaffen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...