HÆDER: Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) har fået et ridderkors

Sindal: Borgmester Arne Boelt (S) har fået et ridderkors efter 25 år i politik og to perioder som Hjørrings borgmester.

En del socialdemokrater takker nej til den slags, men ikke Arne Boelt.

- Jeg er glad for det. Jeg har det fint med traditioner, siger Arne Boelt.

- Derfor glæder det mig også, når jeg har mulighed for at overrække dronningens fortjenstmedaljer til nogle af kommunens egne folk, som har passet deres arbejde igennem mange år.

Arne Boelt skal på et tidspunkt en tur til København og takke dronningen personligt.

- Det vil jeg selvfølgelig gøre. Jeg har faktisk passet på hende som garder, da jeg var ung, siger Arne Boelt

Arne Boelt var garder sammen med kronprins Frederik som han også har spillet fodbold mod under soldatertiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...