SINDAL: Den 19. april 1969 blev Sindal Inner Wheel klub chartret, med fru boghandler Petra Brinch Madsen som klubbens første præsident. (Den gang blev medlemmerne tituleret med deres Rotarymænds profession) Klubben startede med 12 medlemmer.

Der har siden da været præsidentskifte hvert år, og antallet af medlemmer har gået op og ned. I øjeblikket er Jonna Ørslev Andersen præsident, og vi er 20 medlemmer, som alle er der af interesse, og ikke som deres mænds/partneres bedre halvdel.

Inner Wheels formål er:

- at fremme og styrke venskaber

- at yde hjælp og støtte

- at fremme og styrke forståelse mellem mennesker, både lokalt og internationalt.

Med udgangspunkt i Inner Wheels formål, støtter Sindal Inner Wheel forskellige lokale og internationale projekter.

- Vi har tidligere nævnt at vi samler dåseringe, som bliver renset og solgt, og hvor pengene går ubeskåret til mobile klinikker eller proteser til dårligt stillede i Thailand, fortæller Susanne Andersen Sindal IW

I forbindelse med jubilæet har klubben besluttet at donere til følgende gode formål, hvor vi igen sikrer os, at pengene går ubeskåret til modtager.

Skjult nød i Sindal – Godgørende formål i gammel Sindal Kommune

Annegrethe Skolen i Gambia – startet af Anne Grethe Madsen og videreført af Thine og Peter Nielsen, Hjørring.

Projekt Østbørn – er en sommerlejr for forældreløse børnehjemsbørn fra Katowice området i Polen. Sommerlejren afvikles i Vrå.

Stairways - Lars Jørgensen og Monica Ray startede i 1990 Stairway, som oprindelig var for gadebørn/drenge fra Manilla, Filippinerne.

Inner Wheel Danmark er en del af en verdensomspændende organisation: International Inner Wheel, med over 108.000 medlemmer i ca. 3900 klubber.

I Danmark er medlemstallet knapt 3.000 medlemmer i 103 klubber.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...