Der kan nu komme postpakker med ud i indkøbskurvene hos Superland i Sindal Arkivfoto: Kurt Bering

SINDAL: Posthuset i Sindal er flyttet fra Sindal Farcer og åbnede i går 2. oktober hos den nye samarbejdspartner Superland.

Flytningen skyldes, at Sindal Farvehandel, der indtil i mandags har huset posthuset, har valgt at lukke sin butik med øjeblikkelig virkning.

- Jeg er rigtig glad for, at Superland har ønsket at overtage posthuset med så kort varsel. Det har kæmpe stor betydning for borgerne og erhvervslivet i Sindal, som dermed også fremadrettet er sikret en god, lokal postservice, siger Gordon Dalsgaard, distriktschef i PostNord.

I det nye posthus hos Superland kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkelabels i hele butikkens åbningstid, som er mandag-fredag fra kl. 8.00-19.00, lørdag fra kl. 8.00-18.00 og søndage fra kl. 9.00-18.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...