Vendsyssel Friskole og Børnehus holder arrangementet til fordel for skolen og børnehuset

MOSBJERG: Det store årlige Traktortræk i Mosbjerg holdes lørdag 21. september, og igen i år er det også med havetraktortræk. Igen er det den aktive støtteforening for Vendsyssel Friskole og Børnehus, der afholder arrangementet til fordel for skolen og børnehuset.

De store maskiner trækker ikke kun tunge slæder, men tiltrækker også et større og større antal publikummer. Sidste år var der således 1.500 med hang til de store traktorer, masser af røg og duften af benzin og diesel, der nød dagen med spændende træk fra Farmklasse 0 (3600 kg) til Landbrugsklasse 7 (14.000 kg).

Madklubben ”De Rigtige Mænd - Kun de skarpeste knive” sørger for, at ingen lider sult eller tørst under arrangementet. Der vil være rigeligt med pølser af enhver art samt drikkevarer i rigelige mængder. I det store telt er der kaffe og kager og noget for børnene. Ligeledes har støtteforeningen en stor tombola med mange sponsorerede præmier.

Når røgen har lagt sig fra dagens traktortræk, er der sensommerfest i teltet, også her er det madklubben, der står for lækkerierne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...