HØRMESTED: Hørmested Menighedsråd inviterer til en sangaften, hvor ”Vinteren synges ud - vi går foråret i møde”. Det foregår i Menighedshuset ved Hørmested Kirke onsdag den 20. marts klokken 19.30. Alle er velkommen.

- Foråret så sagte komme og ved vi, hvorfor fuglene synger? Det vil Menighedsrådet forsøge at give et svar på med dette sangarrangement, hvor der synges fra Højskolesangbogen både nye og gamle sange. Alle synger med hvert sit næb, fortæller formanden for Menighedsrådet Bodil Kjær.

Karen Marie Andersen, der er leder af Kirkekoret i Mosbjerg, sørger for den rette musikledsagelse. Efter et passende antal sange er der hyggeligt samvær med kaffe og lidt godt til den.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...