Niels Helver
Søren Thomsen er ny forstander på Tolne Efterskole. Foto: Niels Helver

TOLNE: Tolne Efterskole har fået ny forstander. Det er den 45-årige Søren Thomsen, der tiltrådte den 1. september.

Søren Thomsen er uddannet automekaniker og har arbejdet med faget i Frederikshavn, indtil han begyndte en læreruddannelse i 2005. Efter endt uddannelse i 2009, blev Søren Thomsen ansat som lærer på Tolne Efterskole, hvor han underviste eleverne på Motor- og Metalværkstedet. I 2017 fik Søren Thomsen bevilliget 1 års orlov til en projektstilling som maritim lærlingekoordinator ved Maritimt Center for optimering og drift (MARCOD) i Frederikshavn. Efter projektets afslutning vendte Søren Thomsen tilbage til Tolne Efterskole, hvor han blev konstitueret som forstander fra februar 2018.

Søren Thomsen er gift med Sanne og sammen har de to piger på hhv. 12 og 13 år. Familien bor i Ravnshøj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...