Fra B-række til sejr i A-række på kort tid

SINDAL: Sindal Idrætsforening fortæller følgende om et af klubbens håndboldhold, der er strøget til tops: - Før jul spillede u 12 pigerne i B rækken, som de vandt og rykkede dermed op i A rækken efter jul, trænerne var lidt bekymret for om pigerne var klar til at spille håndbold på det plan. Men pigerne voksede med opgaven, og selv om kampene blev meget hårde og tætte kæmpede pigerne det bedste de havde lært. Den sidste kamp mod Åbybro var en direkte duel om førstepladsen, og her trak vi det længste strå og var dermed puljevindere, og skulle deltage i kredsmesterskaberne i Nibe. Første kam var mod Frederikshavn 1, og kamp som vi var meget nervøse for da det kun er 3 uger siden vi tabte til Frederikshavns 2. hold, men der blev spillet drømmehåndbold, pigerne spillede Frederikshavn ud af banen med flot angrebshåndbold, og suverænt forsvarsspil, så 1. kamp blev vundet 21-14. Anden og sidste kamp var mod St. Restrup som også havde vundet over Frederikshavn, så den var afgørende for hvem der skulle blive kredsmestre. Vi startede lidt tøvende og kom hurtigt bagud med et par mål, men langsomt fandt vi storspillet frem igen, og kunne tage en fornem sejr på 18-15, så dermed kredsmestre 2019, rigtigt flot gået af et hold som før jul spillede i en B række, at vinde mesterskabet i A rækken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...