Jodle Birges søn i aktion på Vendelbocenteret

SINDAL: Forleden underholdt sangeren Bo Young de ældre på Vendelbocentret. Det var centrets frivillige i ”Dame/Herreklubben”, der havde engageret den populære sanger, som er søn af Jodle Birge.

Allerede fra den første sang havde han publikum i sin hule hånd. Han sang, fortalte anekdoter og fortællinger om sin far. Bo Young har en formidabel evne til at inddrage publikum i sin optræden. Det kunne ses på de ældres udtryk i øjnene, at det var sange de nød, og mange mindedes tiden med Jodle Birges populære sange.

Bo Young sang i to afdelinger, hvor der indimellem blev serveret kaffe og kage. Efter den sidste sang, ville publikum ikke give slip på Bo Young, og selvfølgelig gav han et ekstranummer, og alle sang med på ”Rigtige venner”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...