Business

Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til at tegne forsikring på sin bil.

Virksomhed

Heyforsikring

Webside

https://heyforsikring.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 23. november

Bør du tegne kaskoforsikring på din bil?

Nogle vælger blot at have en ansvarsforsikring, andre vælger en kaskoforsikring. Her kan du blive klogere på sidstnævnte mulighed og læse mere om bilforsikring.

Kaskoforsikringen koster mere

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin bil. Den dækker omkostningerne ved personskade på andre mennesker eller ved skade på andres ejendom og biler. Den dækker til gengæld ikke skader på dig selv og på din egen bil, og derfor er det naturligvis også den billigste løsning. Vil du have dækning af dig selv og din bil, skal du imidlertid have en kaskoforsikring. Det koster selvfølgelig en del mere, men langt hen ad vejen kan det alligevel godt betale sig.

I kaskoforsikringen indgår den almindelige ansvarsforsikring naturligvis også, så den stadig dækker skader på andre, hvis du bliver involveret i en ulykke. Ud over denne generelle dækning kan du desuden tilkøbe diverse tilvalg, hvis du eksempelvis vil have sikret nyt udstyr i din bil eller vil have en reservebil til rådighed, mens din egen bliver repareret efter en eventuel ulykke.

Kaskoforsikringen er ikke tilknyttet bilen

En ganske almindelig ansvarsforsikring knytter sig til bilen, og det vil sige, at det er underordnet, om det er dig selv eller en anden, der kører din bil. Med en kaskoforsikring er sagen dog lidt en anden. Her vil selvrisikoen nemlig oftest stige, hvis du låner din bil ud.

Hvordan de forskellige regler er, svinger fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, og det er helt sikkert værd at sætte sig ind i, inden man giver sine nøgler til en anden person, for det kan godt komme til at koste føreren dyrt. Har du familie, som jævnligt låner din bil, kan det derfor godt være værd at overveje simpelthen at skrive dem ind i forsikringen. De kan stå som sekundære førere, og så vil forsikringen dække jer alle på lige fod. Det gør forsikringen lidt dyrere, men til gengæld kan din søn, din kæreste eller din mor uden problemer låne din bil.

Kaskoforsikringen er ikke altid pengene værd

Som udgangspunkt er det ofte en rigtig fornuftig idé at tegne en kaskoforsikring, så du er godt dækket ind, hvis uheldet skulle være ude. I visse tilfælde kan det dog ikke betale sig. Har du en gammel, slidt bil, kan det nemlig af og til koste mere at betale for en kaskoforsikring, end det ville koste, hvis bilen blot skulle repareres efter en eventuel ulykke.

Ligeledes kan det med nogle biler ganske enkelt ikke betale sig at reparere på dem, fordi de i forvejen synger på sidste vers, og så er der naturligvis ingen grund til at betale for en kaskoforsikring. Dette er altså noget, du skal afgøre ud fra din bils nuværende tilstand og dens værdi. Ofte er en kaskoforsikring et godt valg, men af og til kan du altså lige så godt spare pengene og så blot betale, hvis der skulle ske noget med dit køretøj.